Lysdekoration & lysstøbning – leg med farver, former og dufte
Hos BloomBoom Studio kan du enten dekorere vores færdigstøbte lys eller støbe dine egne figur- eller duftlys helt fra bunden. Begge dele er rolige, kreative processer, hvor du kan male, marmorere eller eksperimentere med farver og teknikker – og til duftlysene kan du blande din helt egen signaturduft med vores rene og lækre duftolier.
Vi bruger en naturlig sojavoksblanding, der brænder renere og længere end paraffin – og kombineret med økologiske bomuldsvæger og rene duftolier, får du et smukt og bæredygtigt lys med hjem.
Tid:
2 timer i værkstedscaféen – tid nok til at dekorere flere lys eller støbe og tilpasse ét eller flere.
Alder:
Fra ca. 3 år (dekoration)
Støbning anbefales fra ca. 8 år og op – vi hjælper selvfølgelig godt i gang.